GingerDolls

GODE RÅD OM LIDT AF HVERT
TIPS & TRICKS

Once again: This page will not be translated, what's in here can be found in English in so many other places around the Web.

Jeg er godt nok blevet bidt af dukkerne, men jeg er heldigvis ikke så seriøs en samler. Jeg behøver ikke have dukker uberørt af menneskehånd, tværtimod synes jeg det er sjovt at købe en lettere havareret dukke og få den fin igen. Og jeg betaler kun så og så meget - så snart budene når en vis grænse, er jeg stået af.

På samme måde med tøjet. Jeg køber det originale tøj, jeg synes om, og det generer mig ikke at skulle reparere lidt på det. Og jeg køber med stor fornøjelse såkaldt mommy-made tøj fra tiden; det er utroligt fine ting, datidens mødre kunne frembringe! Enkelte nye ting har jeg også købt, fra firmaet Vogue, som jo altså stadig eksisterer og har produktion af såvel Ginny-dukken som tilbehør til hende. Underbukser, sko og strømper laves udover af Vogue af mange forskellige, noget laves vel i Østen, andet af ebay's mange 'hjemmesyersker' - det er jo ikke til at undvære de tre dele, så det bliver der udbudt en del af.

OBS

Man skal dog se sig godt for, når man køber på ebay og andre auktioner, hvor man jo ikke har mulighed for at have dukken/tøjet i hånden til nærmere eftersyn, inden man køber. Pyt være med, om en paryk nu ikke er så original, som det hævdes, bare den holder stilen; jeg kan også overleve en manglende finger eller to. Men der er noget, der kaldes HP Disease (HP står selvfølgelig for Hard Plastic), og den skal man vogte sig for. Disse dukker er jo fra plastikkens barndom, plastikblandingerne var ikke alle lige formidable, og enkelte af dem går helt enkelt i opløsning! Det udmærker sig først og fremmest ved en yderst grim lugt, men jeg har også for nogle dage siden (starten af juni 2008) lagt mærke til en auktion på ebay med to dukker, hvoraf den enes ben skaller! Altså det yderste lag af plastikken løsner sig. Sådan en dukke ville jeg aldrig vove at købe, det kan næsten kun skyldes HP Disease, og det er vist ikke helt uddebatteret, om problemet er smitsomt eller ej! Der kan altså være risiko for at 'smitte' de andre dukker, man nu har.

Andre gange kan dårlig lugt skyldes, at dukken har fået fugt og derfor er angrebet af svamp eller råd. Der må hele dukken skilles ad og sættes i stand.
Hvad tøjet angår, er der her kun at tage sig i agt for mølangreb. En del tøj fra den tid er jo af uld, og tit kan man se små huller i det. Møllene er formodentlig døde, men varsomhed gør ingen fortræd.

En dukkes krop skal tit vaskes, når man har fået den i hus. Det skal ske med meget blide midler! Ansigtsfarverne er ikke så solide. Jeg har selv købt et vandbaseret middel specielt til formålet fra USA, men en lille smule sulfo i lunkent vand er nok også i orden. Og så må dukken gerne få lidt babyolie (uparfumeret) bagefter. Men pas endelig på øjnene - de må under ingen omstændigheder få vand, i det hele taget skal der helst ikke vand ind i dukken. Derfor er det en god ide bare at bruge en vatrondel, hårdt opvredet.

Omkring parykken kan der være lidt limrester. De kan tit fjernes med lidt tålmodighed og varmt vand. Men pas igen på øjnene!
Mange dukker har røde plamager på kroppen efter at have ligget gemt væk for længe med rødt tøj på! Jeg har endnu ikke fundet en måde at få disse rødtoninger væk uden også at ødelægge dukkens kulør. Så lad dem være!

Men håret skal gøres i stand. Igen skal man udvise stor forsigtighed for at undgå vand ind i kroppen - og selvfølgelig stadig også øjnene! Men vask bare forsigtigt håret i lunkent vand (nok bedre ved hjælp af en lille skål end under hanen) og giv det lidt shampo. Lad være med at ugle det for meget. Det må også gerne få lidt balsam! Nu skal det redes - og det foregår ved hjælp af fingrene og en tandstikker. Forsøg at lirke alle 'klotter' fra hinanden - når noget kræver lidt kræfter, så hold igen oppe, hvor håret sidder fast i parykken, for ikke at trække noget ud. Når alt er nogenlunde på plads, kan man rulle det op på de mindste curlere, der findes. Jeg lægger en lille stump køkkenrulle mellem hår og curler - det holder lidt på enderne.

Har man ingen curlere, kan man forsøge at lave nogle selv af engangsvaskeklude - men det er lidt svært at få dem låst fast! Man må prøve sig frem - med stumper af en piberenser, fin ståltråd, sytråd .... Nogle bruger sugerør, men jeg synes, de er for besværlige at arbejde med, de er svære at få til at sidde sikkert og fast.

Der findes Gingerdukker med hovedet fuldt af små krøller - der kunne man også slet og ret bruge piberensere klippet i mindre bidder.

Tøjet skal måske også have en omgang. De seriøse amerikanske samlere foretrækker kun at børste evt. støv af - tøj, der har været vasket, er ikke nær så meget værd som vasket tøj. Stoffet skal stadig være stift, også mærkaten. Det tager jeg ikke så tungt heller, jeg vil da hellere have det rent. Men lidt smitter den indstilling jo alligevel af, så nu vasker jeg kun det, der ser allerværst ud. Jeg prøver at klare den med lidt håndvask i et finvaskemiddel, i kuldslået vand. Tøj, der har filtdele, skal man undlade at vaske, og under alle omstændigheder er det smart at bruge de små lapper, man nu kan købe, som skulle forhindre tøjets farver i at flyde ud.

Andet nyttigt:

Mange af dukkerne kan nok stå selv, men står mere sikkert med støtte. Der er forskellige typer stativer på markedet, de billigste er en lille (ofte hjerteformet) plastikplade med en stærk spiralfjeder på tværs, en mellemtype er igen af plastik, men med holdere til dukkens ankler, de dyreste er af metal: En metalplade med skede til en tråddel, der går rundt om dukkens mave. Tråddelen kan skydes op og ned i skeden, hvorved højden reguleres, og den del, der går rundt om maven, er bøjelig, så man kan få den af og på, og den passer så dukker i forskellig tykkelse. Men det er vigtigt, at stiverne rundt om maven er overtrukket, så man ikke ridser dukken. Man skal være varsom med først omtalte type stativ - det kan nemt ødelægge dukkens sko!

Har man de traditionelle Mary Jane-sko med rem, der knappes i siden, oplever man snart, at den lille knop, remmen skal knappes på, falder af! Og så er gode råd dyre. Jeg har netop hørt et godt råd til at undgå det: Man lader skoene være knappede altid, stikker en strømpe ned i - og så dukkens fod ned i strømpen! Jeg ved ikke, om det virker, jeg har ikke taget mig tid til at prøve; men det lyder lidt bøvlet.

Dukkens ben sidder jo fast på den stang, der går ned gennem kroppen og styrer gåfunktionen. Men armene sidder på med elastik. Denne elastik kan selvfølgelig blive for slap eller gå helt i stykker. Så må man skaffe sig en ny. Man kan købe sæt med elastikker, men man kan sagtens selv klare det med almindelig elastik fra sykurven - den skal bare helst være rund! Enten kan man forsøge at lave en elastikring i den rigtige længde og så få den igennem kroppen og derefter armene hægtet på (kræver hjælp af hæklenål eller lignende), eller man kan lægge elastikken rundt om den ene armkrog, få enderne gennem kroppen, lægge elastik rundt om den anden armkrog og så trække forsigtigt til. For lidt og for meget .... Elastikken skal være så stram, at armene kan holde sig selv oppe, altså posere. Men den må jo heller ikke blive så stram, at man belaster armkrogene for meget. Så forsigtighed tilrådes.

Har man en dukke uden støbte øjenvipper, hvis øjne har tendens til at sætte sig fast, kan man forsigtigt hjælpe dem på gled med et viskelæder. Det er meget bedre end at prøve med en skruetrækker og andre hårdhændede værktøjer.

VIGTIGT:

Og så skal dukkerne helst opbevares væk fra sollys og selvfølgelig gerne i en montre eller andet, så de ikke støver til. Sollyset får alt til at falme på dem!

Til toppen - Top of page
Opdateret d. 25.8.2012
InternetExplorer6 og tidligere er ikke understøttet/IE6 and earlier not supported