DUKKER TIL SALG
DOLLS FOR SALE
Opdateret d. 15.08
Her nedenunder ses de amerikanske dukker på ca. 20 cm (Ginger og veninder), jeg har sorteret ud.
På
en anden side sætter jeg, hvad jeg har af Ønskedukker og måske påklædningsdukker.
På
en tredje side vil du kunne se dukker af typen fashion doll (igen de gamle damer fra 1950'erne, starten af 1960'erne), dvs. Barbies forløbere. De er hhv. ca. 20 og 28 cm høje.
Spørgsmål? Kontakt mig
her.
Klik på et af de små billeder for større - og en endnu større udgave.
Click on a small picture to get a larger version - and an even larger one.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
14. Ginny med mørke fletninger
Dette er en af de senere Ginny-dukker med bøjelige knæ. Gåfunktion og knæ virker perfekt, øjnene er lidt træge. Hendes paryk er som ny, men det ligner mere en Ginger-paryk end hendes egen, så den er måske blevet skiftet på et tidspunkt. Kjolen er vistnok original, men bukser, strømper og sko er nye. Prisidé 400 DKK. |
|
|
13. Ginger med rødblondt hår
Som dukke nr. 18 har denne Ginger ikke megen farve, men helt original paryk. Hun går næsten ikke, men øjnene er til gengæld perfekte. Kjolen havde mistet sin røde sløjfe, så jeg har syet en ny på; den har også mistet sit mærke. Hun har gamle Ginger-underbukser på, men sløjfen om livet er ny ligesom strømper og sko. Prisidé 375 DKK. |
|
|
10. Roberta eller Penny
Mary Lu fra firmaet Doll Bodies lagde også krop til dukker solgt under navnet Roberta og Penny - foruden til turistdukker, primært Hawaii-dukker. Disse dukker er samlet med elastik, altså ikke gådukker. Jeg synes, de er vildt sødt og har efterhånden en hel del af dem. Dukken her har efter sælgerens udsagn fået nyt paryk, men en fra tiden, så den passer fint i stilen. Ansigtsmalingen er intakt med røde kinder og det hele. Kjolen kan godt tænkes at være hjemmesyet. Disse dukker er en anelse mindre end Ginger, men passer stadig tøj med hende. Prisidé 225 DKK. |
|
|
7. Endnu en Virga, formodentlig Lolly-Pop, med gult hår
Denne Virga søger et godt hjem. Hun er køn nok, men gåmekanismen er helt kaput, så hovedet vipper. Øjnene virker dog. Det er en original Virga-kjole, hun har på, med tilhørende trusser. Prisidé 225 DKK. |
|
|
6. En af de rigtigt kønne Ginger-kloner
Denne dukke har jeg også haft i mange år, for godt nok er hun ikke en 'ægte' Ginger, men hun er meget køn. Det er jo ikke til at identificere de kloner, men ud fra parykken at dømme er hun en af dem, der blev solgt i æske under et eget navn, altså ikke en discount-udgave. Her har hun dog fået Ginger-tøj på, nr. 1008 fra 1956; trusser og hat er ikke de originale, men passer nogenlunde i stoffet. Skoene er fine satinsko, og strømperne er den gamle slags. Prisidé 325 DKK. |
|
|
5. Virga Lolly-Pop med gult hår og originale blomster i håret
Virgas gåmekanisme er helt kaput, og en tidligere ejer har givet hende rød neglelak på. Men håret er rigtigt flot, og øjnene virker. Hun mangler lidt af det ene øjenbryn. Kjolen har Gingers trykknap, men er ikke Gingers; jeg kan ikke huske, om det skulle være Pams. Gamle trusser, sko og strømper ved jeg ikke nærmere om. Prisidé 175 DKK. |
|
|
4. Ukendt dukke med vinylhoved
Hun ligner meget Pam, men er ikke mærket i nakken, som hun burde være, så hun er nok en endnu billigere kopidukke. Jeg vil tro, hendes søde soldragt er original. Hun går fint, og øjnene virker. Der er et par steder med tyndt hår i baghovedet. Prisidé 100 DKK. |
|
|
Til toppen/Top of page
InternetExplorer6 og tidligere er ikke understøttet/IE6 and earlier not supported